ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Rosenkål sous vide

PER ASMUSSEN | 29. oktober 2019

Det er sæson for rosenkål, men rosenkål kan virkelig dele vandene. Enten kan man lide det – eller også kan man bestemt ikke.

Og det er sandsynligvis, fordi rosenkålen slet ikke er blevet tilberedt korrekt.

Rosenkål skal nemlig hverken være smattet, udkogt eller – nå ja – smage af “prut”.

Rosenkål sous vide

 

Hvordan skal rosenkål tilberedes?

Rosenkål skal tilberedes ganske nænsomt – og den skal bestemt ikke ligge og bade i kogevandet efterfølgende, som flere af os garanteret har fået den serveret “i gamle dage”.

Rosenkål sous vide

 

Rosenkål i sous vide

Det famøse vandbad er helt eminent til at give rosenkål en helt perfekt tilberedning.

Når rosenkål tilberedes i sous vide, får den ikke kun det helt rigtige bid (konsistensen bliver simpelthen ulig nogen anden rosenkål, du tidligere har smagt).

Sous vide-tilberedningen bevarer også kålens smag.

Jeg kommer en klat smør i posen til rosenkålen, fordi det giver en helt anden og betydeligt mere intens smag, end hvis rosenkålen “bare” er stegt på panden i smør. Sous vide grøntsager har generelt godt af at få tilføjet smør eller andet fedtstof under tilberedningen.

Rosenkål sous vide

 

Kogt rosenkål

Vil du absolut koge rosenkålen, bør du kun blanchere den – det vil sige, at du ikke koger den i mere end 3 minutter.

Hvis du efterfølgende vender de små hoveder i en god olivenolie, drysser med lidt friskkværnet salt og peber og slutter af med en anelse citronsaft, så er du allerede meget tættere på en skøn “rosenkålsoplevelse”!

 

Rosenkål sous vide opskrift


Antal: 4 personer

Rosenkål sous vide

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 1 time
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 300 gram Rosenkål
  • 20 gram Smør

Sådan gør du

    1. Fjern de yderste blade af rosenkålen og skær eventuelt enderne af stokkene.
    2. Rens hovederne for jord og lignende under den kolde hane.
    3. Tør dem godt af.
    4. Kom en klat smør i posen efterfulgt af dine rosenkål.
    5. Tilbered rosenkålen i dit vandbad ved 83 grader. Jeg har testet flere forskellige tidspunkter og blandt andet fundet ud af, at 40 minutter er for lidt, men at 60 minutter er helt passende.
    6. Efter de 60 minutter tages kålene ud af posen og kan serveres straks. Hvis du vil gøre dem lidt ekstralækre, kan du halvere dem og give dem 30 sekunder på en varm pande på skærefladen.
    Velbekomme.

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.