ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Kokkens smørrebrød med hønsesalat

THOMAS TRANEGAARD NIELSEN | 14. april 2021

Lækker hjemmelavet hønsesalat med masser af tips og tricks fra en kok.

Her er der sprødstegt rugbrød, hjemmelavet dressing, sprødstegt kyllingeskind/bacon, syltede rabarber, karrysyltede perleløg, romainesalat og purløg på toppen.

I mit arbejde med GastroFun PREMIUM er jeg så heldig at møde mange dygtige madprofiler og her var jeg på besøg hos Thomas Søndergaard Christensen fra Restaurant Møllegården på øen Alrø i Østjylland.

De fleste mål i opskriften er cirka mål, da det handler om at smage til generelt og løbende. Vi har kun lavet to kuverter, selvom der er kylling nok til måske 6-8 personer.

Herunder kan du se en teaser for videoopskriften, som du selvfølgelig kan finde i PREMIUM:

Hvis du ikke er medlem, så kan du tilmelde dig her, hvor du f.eks. kan få en gratis prøveperiode på 14 dage.


Antal: 2 personer

Kokkens smørrebrød med hønsesalat

No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Forb. tid: 1 time 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

Kogt kylling

  • 1 stk. Hel Kylling
  • Pastinak
  • Gulerødder
  • Peberkorn
  • Laurbærblad

Mayonnaise

  • 2 stk. Æggeblommer
  • 0.5 tsk. Dijonsennep
  • 0.5 tsk. Citronsaft eller hvidvinseddike
  • 1.5 deciliter Olie cirka
  • Salt og peber

Dressing

  • 2 deciliter Mayonnaise ovenstående
  • 1 deciliter Creme Fraiche 38 %
  • 1 tsk. Karry
  • salt og peber
  • 1 tsk. Citronsaft cirka
  • 1 tsk. Eddike f.eks. eddikelagen fra cornichoner
  • 0.5 tsk. Sød chilisauce kan erstattes af sukker eller honning

Ristet rugbrød

  • 2 slice Rugbrød
  • Smør
  • Olie

Servering

  • Romainesalat
  • Bacon sprødstegt
  • Syltede løg karrysyltede perleløg
  • Syltede Rabarber
  • Purløg

Sådan gør du

Kogt kylling

  • Skræl pastinakker og gulerødderne og hak dem i større stykker.
    Kom dem i en gryde sammen kyllingen, peberkorn, laurbærblade og vand.
    Bring gryden i kog og skru ned, så det simrer i 40 minutter.
    Sluk for blusset og lad den stå og trække i cirka 20-30 minutter i væsken.
    Tag kyllingen op og kom den i en skål og sæt den på køl.
    Når kyllingen er kold skal kødet plukkes af, gerne i grove/store stykker.
     

Mayonnaise

  • Kom æggeblommerne i en skål sammen med citronsaft/eddike og sennep.
    Pisk det luftigt og tykt.
    Tilsæt langsomt dråber af olie mens du pisker kraftigt.
    Fortsæt med mere olie ad gangen indtil du har en fin og tyk mayonnaise.
    Smag til med salt og peber.
     

Dressing

  • Kom mayo, creme fraiche, salt og karry i en skål.
    Pisk det godt sammen.
    Kom peber i og rør igen.
    Tilsæt citronsaft, eddike og noget sødt, f.eks. sød chilisauce og smag til om den f.eks. mangler lidt salt eller mere af det.
     

Hønsesalat

  • Nu skal hønsesalaten mættes. Dvs. der skal være mere kylling en hønsesalat. 
    Kom kylling i dressingen og vend den forsigtigt rundt, der skal ikke piskes mere.
    Når fordelingen af dressing/kylling passer, smag den til med salt.
     

Ristet rugbrød

  • Skær skiver af rugbrød og rist dem på panden i en blanding af smør og olie.
    De skal blot få lidt stegeskorpe på hver side.
    Når de er klar, placer dem på fedtsugende papir, så du ikke får alt fedstoffet med på tallerkenen.
    De kan sagtens ristes i ovnen eller på en brødrister også.
     

Samling af smørrebrødet

  • Skyl din romainesalat og tør den af.
    Kom 2 skiver af salaten i bunden af rugbrødet.
    Kom en god klat af hønsesalaten ovenpå.
    Kom den sprødstegte bacon ovenpå. Du kan også bruge sprødstegt kyllingeskind eller som vi gjorde, begge dele.
    Finthak dine purløg og drys på toppen.
    Velbekomme.

Noter

Syltede rabarber:

Bring nedenstående lage i kog indtil sukkeret er smeltet:
3 dl Sukker
3 dl Eddike
3 dl Hvidvin
1 Kanelstang
1 Stjerneanis
1 Laurbærblad
Rengør dine rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom dem i et sylteglas. 
Hæld lagen over dine rabarber og når det er kølet af, så lukker du glasset og lader dem trække et par dage.

Om forfatteren


Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.