Kimchi af kinaradise (kkakdugi)

Kimchi af kinaradise
Sidst ændret:
Fredag den 19. marts, 2021 - 14:17
Beskrivelse

Lækker opskrift på kkakdugi - en kimchi lavet på kinakål med masser af styrke fra chiliflager.

Normalt laves kimchi på kål, men jeg er vild med den her opskrift som min kone laver til mig.

Ved at bruge kinaradise får man masser af knas/sprødhed og hot pepper flakes giver retten masser af varme, som passer godt til den lidt syltede smag.

Vi spiser det typisk sammen med ris og kød. 

Sværhedsgrad
Udbytte
1 glas
Forberedelsestid
15 minutter
Hviletid
48 timer
Tid i alt
48 timer, 15 minutter
Ingredienser
2 spsk Groft salt (uden jod)
2 spsk Sukker
2 spsk Hvidløg (cirka 5-6 fed)
1 tsk Frisk ingefær (hakket)
  Purløg (4 stilke, hakket)
76 g Chiliflager (uden kerner - eller hot pepper flakes som jeg brugte)
79 g Saft (fra radiserne)
Vejledning

Skræl kinaradiserne.

Skyl den i koldt vand og tør den af med et rent viskestykke.

Skær kinaradiserne i 2 - 2,5 cm tykkelse og kom dem i en skål.

Tilsæt sukker og salt og rør det godt sammen.

Lad det hvile i 30 minutter.

Fjern saften/væsken fra skålen og gem det i en lille skål.

Tilsæt hakket hvidløg, hakket ingefær, hakket purløg, fiskesauce, chiliflager og saft fra radiserne.

Bland alt sammen, så krydderierne fordeles godt.

Kom det hele i et sylteglas og pres det hele godt sammen, så du undgår luft i mellem radisestykkerne. 

Sæt låg på glasset.

Det kan spises med det samme og skal opbevares i køleskabet.

Du kan dog beholde det uden for køleskabet (hold det væk fra direkte sollys) i et par dage.

Så vil det begynde at gære/fermentere og der vil komme bobler på toppen. Sørg for at åbne låget kort og lukke det igen én eller to gange om dagen, så du undgår at der kommer et overtryk i flasken.

Den vil begynde med at dufte lidt stærk og sur.

Herefter skal den i køleskabet og kan selvfølgelig også spises med det samme.

Noter

*Tip: Mængden af ​​peberflager, du bruger, afhænger af din smag; du kan nøjes med at bruge halvdelen, hvis du ønsker en mild version.

For en vegetarisk version skal du udskifte fiskesauce med sojasovs.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier