ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hjemmelavet hummus med brændenælder

CHRISTINE | 26. februar 2021

Det er en ganske særlig hummus, jeg serverer for dig her. Vi er nemlig langt fra Mellemøstens varme krydderier. I stedet har vi taget turen til det kolde nord, hvor vilde urter får lov at farve tilbehøret grønt.

Brændenælder har en fin og sart smag af spinat, når du plukker dem som spæde skud. Du kan selvfølgelig bruge opskriften hele året, men de mindste blade er dem, der smager bedst. Gå derfor efter dem, hvis du laver hummus senere på sæsonen.


Antal: 1 portion

Hjemmelavet hummus med brændenælder

No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Christine
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 250 gram Kikærter kogte
  • Brændenælder 2 store håndfulde
  • 0.5 deciliter Olivenolie
  • 0.5 stk. Citron kun saften
  • 1 tsk. Chiliflager
  • Salt og peber
  • Vand efter behov

Sådan gør du

Det er en god idé at alliere sig med en foodprocessor, når man laver hummus. Den har power til at give en blød, cremet konsistens, men har du ikke sådan en, kan du bruge en stavblender eller en minihakker i stedet.

Nip bladene af brændenælderne og blancher dem i kogende vand et par sekunder.
Køl dem hurtigt af i isvand, vrid vandet ud af dem og hak dem groft.
Kom bladene i en blender sammen med kikærter, olivenolie, citronsaft, chiliflager, salt, peber og vand.
Blend til du synes, din hummus har den rigtige konsistens.
Tilsæt mere vand eller olivenolie, hvis du ønsker en lind tekstur.
Smag til med salt, peber og chiliflager.

Den færdige hummus kan holde sig på køl i en uge, hvis den opbevares i et lufttæt glas eller bøtte. Du kan også blande hummussen med lidt mel og trille den til kugler, som bages i ovnen eller steges på panden. Voila – så er der falafler på menuen! En helt perfekt måde at bruge den sidste rest hummus på, hvis den har gemt sig bagerst i køleskabet.

 

    Serveringsforslag

    • Den grønne hummus med brændenælder serveres på præcis samme måde som den traditionelle. Jeg bruger hummus som tilbehør til både frokost og aftensmad, men synes også, det er perfekt som dip til grønsagsstave, fx gulerødder, bladselleri, peberfrugt og agurk.
      Brug det også alternativ til pesto, dressinger og sovs eller server det til bagte rodfrugter og en god salat.
      Jeg spiser det også gerne i sandwich eller som smørepålæg på brød, og har du endnu ikke prøvet hummus i en madpandekage, kan jeg godt afsløre, at der venter en virkelig lækker smagsoplevelse på dig.

    Om forfatteren


    Christine tager dig med fra jord til bord, og viser, hvordan hun serverer de ting, hun dyrker i sin 600 kvm. store køkkenhave.

    Følg mig på Hverdagshaven.dk.