Fried rice (stegte ris)

Fried rice (stegte ris)
Sidst ændret:
Tirsdag den 23. marts, 2021 - 10:10
Beskrivelse

"Fried rice" - eller stegte ris - findes i mange forskellige versioner i den asiatiske verden. Her er en kinesisk inspireret udgave, som smager vældig godt! 

Kan både laves som “reste-ret” - eller efter alle kunstens regler.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
15 minutter
Ingredienser
400 g Ris (cirka, kolde, kogte ris - kog dem evt. i hønsebouillon med lidt gurkemeje)
2 fed Hvidløg
2 Gulerødder (en hvis den er stor)
  Ærter (1 stor håndfuld)
250 g Tiger rejer (store, andre slags rejer kan bruges)
1 skv Skinke (kogt)
2 Æg
2 spsk Soya (eller efter smag)
1 spsk Sesamolie
1 tsk Det tredje krydderi (Monosodium glutamat: aromaforstærker - kan udelades )
6 spsk Olie (smagsneutral)
Vejledning

Hak skalotteløg og hvidløg fint.

Skær gulerødderne i bittesmå tern.

Skær den røde peber i små tern. 

Skær skinken i små tern.

Hvis du bruger kæmperejer, deles de i 3 stykker hver.

Mindre rejer bruges hele.

Varm 4 spsk olie op i en wok til det er rygende varmt. 

Tilsæt løg og hvidløg og steg under omrøring i ca. 45 sek.

Tilsæt rejerne og steg dem med til de begynder at få lidt farve.

Tilsæt skinketern og lad det stege med ca. 30 sek.

Tilsæt gulerod og rød peber og lad det stege med i et par minutter mens der hele tiden vendes på det. 

Kom indholdet af wok’en i en skål.

Tør wok’en af og kom det sidste olie i.

Pisk æggene sammen og hæld dem i wokken mens der røres kraftigt til det bliver til røræg.

Tilsæt de kogte ris og steg videre i et par minutter mens der vendes på det, så røræggene brydes op til små bidder og blandes med risene.

Tilsæt det forrige fra skålen og bland det hele.

Kom ærterne ved og bland.

Kom østerssauce, soya og sesamolie i og bland.

Drys med det tredje krydderi, bland det hele godt og varm det igennem.

Vend til slut hakket forårsløg i retten og server med det samme!

Kilde

Følg mig på Youtube her og Instagram her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier