Fisk en papilotte

Fisk en papilotte
Sidst ændret:
Onsdag den 24. marts, 2021 - 12:24
Beskrivelse

Fisk en papilotte (Fisk i papilotte).

At tilberede noget "en papilotte" betyder at man pakker emnet ind i en lille helt tæt pakke, så al saft og kraft bevares.

Fisk fungerer virkelig godt tilberedt på den måde, og så er det en oplevelse at lukke de små portionspakker op og mærke duften!

God fornøjelse!

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
800 g Hvid fisk (fast fisk i fileter - det kan sagtens være op til 900 gram.)
2 Skalotteløg (1 hvis det er stort)
3 porrer (2 hvis de er store)
3 fennikel (2 hvis de er store)
16 Asparges (grønne, 12 hvis de er store)
16 Kartofler (små )
3 spsk Olivenolie
8 skv Citron (tynde skiver)
2 dl Noilly Prat (eller tør hvidvin)
3 cl Pernod
Vejledning

Opskriften kræver 4 store stykker bagepapir:

Fisken saltes i 15-20 minutter. 

Rens fennikel og skær dem i små tern.

Hak skalotteløg ganske fint.

Steg skalotteløg og fennikel i olie på en pande til de er nogenlunde møre.

Smag til med et par stænk pernod samt salt og peber og lad blandingen køle lidt af.

Kog kartoflerne i saltet vand i ca. 8-10 minutter.

De skal ikke være helt møre.

Knæk det nederste af de grønne asparges.

Klip fire stykker bagepapir ud ca. 50 cm i længden.

Fold dem på midten og tegn et halvt hjerte på hver (se video). 

Læg et par skefulde stegt fennikel på bagepapirerne og ovenpå et stykke fisk.

Læg et par skiver citron og en kvist dild ovenpå.

Ind mod folden lægges 4-5 asparges og rundt i kanten 5-6 små kartofler.

Stænk med lidt Noilly Prat eller hvidvin, dryp med lidt olivenolie og fold så papilotterne stramt hele vejen rundt så de er tæt lukkede (se video).

Bag pakkerne i en 220 grader varm ovn i cirka 10 minutter og server omgående.

Fisk en papilotte

Kilde

Følg mig på Youtube her og Instagram her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier