ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Planteslagternes kødalternativ

PER ASMUSSEN | 16. januar 2021

Annonce – vi modtog produkterne som gave – meningen er vores egen!

Frikadelle og bøffer uden kød – mit yngre jeg (Per i starten af 20’erne) vil have skabt sig og nægtet at prøve at smage.

Der er sket en del med min (og danskerne generelt) de seneste par år. Bare tænk på hvor kort tid siden det er at Alternativet foreslog en kødfri dag og der var ramaskrig i medierne og befolkningen. Nu ser man at de fleste familier minimum har én kødfri dag og generelt er mængden af kød mange får til deres aftensmad faldende. Det samme gør sig gældende hjemme hos min familie.

Da Planteslagterne hev fat i os og spurgte om vi ville teste to af deres produkter, så skulle jeg lige tænke mig om, men kom dog hurtig frem til at sige ja til at prøve.

Jeg har hørt ros af deres produkter, især fordi de er uden tilsætningsstoffer. De første “køderstatningsprodukter” på markedet var propfyldt af e-numre og salt, så de har hurtig fået et (velfortjent) dårlig ry.

Vi fik to forskellige udgaver og valgte at dele dem ud på 2 familier, så de kunne prøves i forskellige tilgange.

Den første overraskelse jeg fik var at de faktisk var forstegte, så de blot skulle have temperatur. Om det var fordi de bedre ville kunne styre at man rammer konsistensen ved vi ikke, men jeg havde forventet at skulle arbejde med en blød “fars”. Det var bestemt ikke tilfældet.

De to produkter vi testede var følgende:

1) Dilddellen

Dilddellen består af primært hvide bønner, gule flækærter og blomkål. Jeg valgte at stege dem i smør (ja, ved godt at så er det ikke vegansk mere) og servere dem sammen med kartofler, karrysovs og kål. Jeg elsker fiskefrikadeller med karrysovs og kartofler, så det var derfor jeg tænkte i den kombination. Desværre selv om jeg synes at ideen bag var god, synes jeg ikke at dellerne ramte plet. Smagen/konsistensen var bestemt ikke dårlig, man blev mæt af dem, men jeg tror ikke at jeg vil købe dem en anden gang.

 

2) Rødbedebøf

Rødbedebøffen består primært af rødbede, søde kartofler og brune ris. Da jeg dagen efter skulle teste dem, var jeg naturligvis ret skeptisk. For det første er jeg bestemt ikke fan af både rødbede og sød kartoffel, så jeg var begyndt med at tænke i om der skulle bages et franskbrød, så vi havde et alternativ. Vi valgte at bage et toastbrød og gå i en retning alla en pariserbøf. Sjældent har jeg været så positiv overrasket – om det var meget lave forventninger eller velsmag for alle pengene kan jeg ikke lige på stående fod vurdere. Men resultatet blev godt. 

 

I den anden familie valgte Thomas at lave burger med syltede rødløg, agurk, kål, og løgringe til begge slags plantefars. Her var især rødbedebøffen også den der præsterede bedst. De sprøde løgringe gav retten den sprødhed der måske mangler i plantefarsen generelt.

Han syntes at dildellen var bedre i en burger. Det var bl.a. fordi, den var lidt mere fast og ikke smattede ud, når man bed i burgeren. Men mon ikke dildellen også havde gjort sig godt på en skive rugbrød med remoulade? Rødbedebøffen havde en lækker smag, men lidt for smattet. 

 

Så hovedkonklusionen er at plantefars heldigvis ikke er så farligt, så det er helt klar et skud værd at prøve. 

Vi har et billeder af retterne her:

Dilddellen

Rødbedebøf

Rødbedebøfburger

Hvis du skulle have lyst til at give det et skud at prøve selv, så har vi en opskrift på hjemmelavet plantefars af blomkål her.